Solholt

I sidevognen ligger alt grejet. De lange bambusstænger er stukket ind gennem nogle ringe, der er monteret på siden af sidevognen. Vi  kører af Sdr. Ringgade mod Hellum, en lille flække fem km fra Jerslev. Jeg mærker, hvordan BSA’en trækker igennem på den lange seje  stigning op af Dybvadvej. Vinden køler svagt bag på motorcyklen, mens vi kører gennem landskabet. Havren står rank og strækker sine aks mod solen, så bjælderne kan modnes. Vi skal på fisketur.

Kort efter passerer vi Fejborg Bakke. Jeg kigger op ad trappen der fører op til langdyssen, der er på toppen af Fejborg Bakke. Her har vi siddet mangen en søndag og kigget ud over landskabet. Vi triller nedad Fejborg Bakke. Far sætter BSA’en i frigear, og først et langt stykke efter Skæve kobler han gearet til igen. Vi kører forbi Langholt, her boede i fordums tid en bonde, som på nogle områder var som Ingerborg Skel. Han klippede dog ikke fingrene af børnene, men han slog dem over hænderne med pisken, hvis børnene forsøgte, at hænge bagpå kanen om vinteren. Kort efter drejer vi ind på grusvejen til Solholt Mark, her boede onkel Hans, fars Bror.

Onkel Hans, havde et lille husmandssted med 7-8 køer, lidt grise og en hest. Han var på ingen måde en landmand, der interesserede sig særlig for landbruget. Han var gift med Elly. Hun derimod var vel på en eller anden måde hende, der holdt sammen på tingene. Far stopper BSA’en, efter at den har fået lov til, at gå lidt i tomgang. Idet jeg kravler ned af motorcyklen kommer onkel Hans ud. Han er tykmavet og iført et hullet undertrøje, og blå arbejdsbukser, som har set bedre dage. Han klør sig i det daggamle skæg og et bredt grin breder siger over hans ansigt.

”Valkommen til.” ”Tak.” siger far.

”Nå, er det så bleven fisketur igen?” ” Ja jeg hører de fanger masser af ørreder i åen og en hel del ål.”

”Så må vi hellere komme ned til åen, inden de forsvinder.” siger far.

”Hvad med ham der.” siger onkel Hans og peger på mig. ”kan han ikke blive og hjælpe til med at muge ud ved hønsene.”

”Nej han er bange for høns, og jeg har lovet ham, at han skal lære at fiske med spinder.” siger min far.

Lige i dette øjeblik elsker jeg ham over alt på jord.

”Det må du klare selv, det er vist også ved at være på høje tid, dine høns går med røven i vejret.”

” Ja de har altid været lidt højrøvet.” siger onkel Hans, og slår en høj latter op.

Far drejer nøglen og træder en enkelt gang på kickstarteren. BSA’en starter første gang.

Jeg sætter mig op, vi drejer rundt på gårdspladsen.

”Jeg siger til Elly at hun skal skrælle ekstra kartofler. Siger Hans.

Far nikker og vi kører ud af gården. Kort efter drejer vi ned af markevejen, der fører ned til åen.

Vi standser ved ledet. Jeg springer af og tager tråden, så far kan køre ind i engen.

Vi ruller langs med skellet og kort efter gør vi holdt tæt på det sted, hvor kvierne går ned for at drikke.

Kvierne er nysgerrige og kommer næsten helt hen til motorcyklen. Lidt derfra står der en ung tyr og glor olmt på os.

”Bare lad ham være, og gå som om du ejer det det hele.” siger far. Jeg forsøger, at ignorerer både de nysgerrige kvier og tyr, men alle gamle historie om vilde tyre, der stanger folk sidder i kroppen. Jeg tager en af de lange bambus stænger og fægter ud efter de kvier, som står tættest på. Pludselig sætter hele flokken sig i bevægelse og løber op i den anden ende af hegnet. Far griner og siger. ”Du kan lige så godt lade være, de kommer igen, så lang tid du giver dem al den opmærksomhed” Inden længe har vi fire stænger i vandet, hvor åen er dybest. ”Det hedder et Høl, og det er her ålene står.” siger far. ”Nu kan du passe stængerne, så vil jeg bruge en spinder” Far går længere væk og jeg kan se, hvordan blinket  flyver ned af åen. ”Kom med fangstkrogen, jeg har en ørred på.” råber far. Jeg løber over til motorcyklen og tager fangstkrogen. Da jeg kommer ned til åen, kan jeg se, at det er en stor regnbueørred. Jeg åbner fangstkrogen, men døjer lidt med at skubbe låsepladen op, så ikke selve krogen falder af når vi skal række ud efter fisken. Jeg giver far krogen. Han holder fiskestagen højt i sin venstre hånd, mens han sætter den lange udskudte krog i fiskens underkæbe.

Far giver mig stagen, og står med ørreden i hånden, den er er fin og vejer vel 2-3 kg. Jeg finder et stort fad frem, som ligger i sidevognen. Fisken bliver lagt i fadet og far går ned til åen og gør en tøjsæk våd. Han lægger den våde sæk henover fisken. Jeg går tilbage til stængerne i Høllet. Jeg sidder og tygger på et græsstrå, solen går bag en sky. Jeg kan høre tårnuret på knudseje, som ligger skråt overfor, hvor vi fisker. Knudseje er en herregård, der kan føres tilbage til 1500 tallet.

Pludselig forsvinder en af de røde korkpropper ned under vandoverfladen. Jeg kan mærke, hvordan spændingen banker helt ude i fingerspidserene. Proppen  kommer op igen, men nu forsvinder den igen i et hidsigt ryk. Jeg griber stagen og trækker den hurtigt bagud. Er der bid, vil krogen sætte sig fast? Jeg kan mærke modstanden i stangen. Jeg spoler forsigtigt snøren på hjulet og dagens første ål kommer til syne, den er pæn stor. Far kommer over og er klar, da jeg løfter ålen ud af vandet. Jeg ved af erfaring, at jeg ikke skal lægge ålen ned i græsset, får ålen først fat, kan den så let som ingenting sno og vride sig fri af krogen. Jeg holder den oppe til far har låst den i sin hånd, ved at lægge langefingeren rundt om ålens krop og klemme den mod de øvrige fingre. Med et hurtigt snit er ålen gjort passiv og den kommer ind i fadet under sidevognen.

Det er blevet kaffetid – vi spiser en franskbrødsmad med ost. Efter kaffen får far ild på piben, jeg synes duften af tobakken dufter dejligt. . Vi gør klar til at fiske igen. Nu går det stærkt inden længe har vi fanget 6 store ål mere. Far kigger på klokken den nærmer sig fem. ”Jeg tror vi pakker samen, så kan Elly komme i gang med ålene. Kort tid efter kører vi op gennem hegnet. Jeg sidder forrest og får lov til at køre motorcyklen i det lave gear. Jeg er stolt, det eneste der manglede, var alle mine legekammerater, de skulle bare se mig lige nu. Da vi ruller ind på gårdspladsen kommer Elly ud fra stalden. Hun kommer os smilende i møde og hilser på far og mig. ”Nå var der nogle fisk i dag?” siger hun. Far går over til sidevognen og rækker hende spanden. Hendes ansigt lyser op mens hun kigger ned i spanden.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  ”Det ser fint ud, der er mere end rigeligt. ” siger Elly. Hun tager spanden og forsvinder ind i køkkenet. Onkel Hans kommer ud og sætter sig på trappen. Han er lige blevet færdig med at fodre og malke. Han har en gammel hat, som han har klippet skyggen af, så kan han bedre malke som han siger. Han løfter begge hænder op til ansigtet og  gnider i øjnene, mens han gaber. Pludselig sidder han med sit ene øje i hånden. Jeg  hopper op og løber lidt væk. Onkel hans rejser sig, og siger underlige lyde,  mens han bevæger sig fremad mod mig med.” Hold op med det der.” råber Elly. Hun er på vej over til stalden med kartoffelskrællinger. Han slår en latter op. Han sætter sig igen på trappen. ”Hvorfor kan du tage dit øje ud.” spørger jeg. ”Det er fordi, jeg har et glasøje.” ”Hvordan har du fået det?” ”Det var tjålfuglen” siger onkel Hans  og peger over på tjålen. Kan du se den sten, der ligger over hullet på brønddækslet.” siger onkel Hans og peger i retning mod vandpumpen. "For nogle år siden ville jeg se om der var vand i tjålen, så jeg satte mig på knæ og fjernede stenen over hullet i brønddækslet, og satte øjet helt ned til hullet og kiggede, i det samme fløj tjålfuglen op, og stak mig i øjet med sit spidse næb. ”Jeg kiggede skiftevis på onkel Hans og min far. Men ingen af dem foretrak en mine. ”ja sådan gik det til, nå men vi må hellere gøre klar til spisning i haven.” sagde onkel Hans.

En halv time senere sad vi i haven i et lysthus, der for det meste bestod af syrener og  halmmåtter. Midt på bordet stod en stor pande fyldt med stegte ål-stykker. Dertil kartofler og persillesovs. Mad i det fri smager bedre, end hvis måltidet foregik indenfor. På bordet stod en klar flaske brændevin og et par øl. En til hver af de voksne. Jeg fik alm. rød saftevand. De voksne skålede og sagde, at det var vigtigt, at ålene fik noget, at svømme i.  En time eller mere efter var ålene spist og stemningen betydeligt løftet. Jeg hjalp Elly med at bære servicet ind til opvask. Da jeg kom ud i haven igen, sad onkel Hans og far og sang. Jeg husker endnu nogle af sangene bl.a. en tekst om en pige der skulle til bal.

 

”Hendes sko var lidt for store, derfor kom hun halm i dem

men da hun ind i salen trådte, var der pludselig en der råbte

halmen kommer jo fra dig”

Jens Piesen fra Vejlby  hår tjøbt et klaver

Et or dem man hænger på maven her

Til Lørdag på kroen til balfalldera

Jens Piesen, han svinger sin harmonika.

Sikke en stemning og sikke en fest …… osv

Det bliver sent inden vi kører hjemad.