Luften er fuld af små insekter. Solen varmer på ryggen, mens jeg går igennem hegnet, hvor bondemandens kvier er sat på græs. Det er forår.

Over mig kan jeg se og høre, hvordan viben slår med sine vinger, samtidig med at den udsender sit karakteristiske fløjt. Jeg er på vej ned mod åen, på årets første fisketur. Jeg burde have været af sted noget før, men tiden har ikke tilladt det, men nu er jeg her. Jeg kan mærke spændingen helt ude i fingerspidserne.

 Jeg er kommet til et godt lystfiskerområde, hvor der altid er mulighed for et alsidigt fiskeri henover året. Men tidligt forårsfiskeri efter "grønlændere" (unge blanke havørreder) er altid spændende.

 Jeg har besluttet mig for at fiske med med synkeline og flydende tørflue. Græsset er allerede grønt. Vinteren har været mild, men regnfuld. Vejret har forandret sig.  Jeg lægger mit grej fra mig da jeg kommer helt ned til åen. Jeg har gået i stor afstand fra åen hen til det sted, hvor jeg vil begynde på fiskeriet for ikke at skræmme fiskene.

 Jeg lister helt ned til åen, for at mærke vandtemperaturen - vandet må være et sted mellem 8 -10 grader. Fint eftersom vi er midt i april. Jeg gør mit grej klar. Og inden længe er jeg i vandet med årets første flue.

Der er vel gået noget der ligner en halvtimes tid - da jeg kan se, at der er noget efter min flue  - pulsen stiger mærkbart. Et hurtigt ryk med stangen - og der er modvægt i den anden ende.

 Jeg løfter stangen op, og trækker i samme bevægelse linen ind.  En grønlænder - den er tynd og ikke særlig lang. Jeg vasker mine hænder i årens vand og tager den af  krogen - jeg holder den under bugen -  til jeg kan mærke den er frisk igen til at forsætte sin jagt.

Efter yderligere en time uden fangst, er der der tid til formiddagskaffe. Jeg finder et hyggeligt sted under et gammel skævt piletræ. Her vil jeg nyde min kaffe. Jeg har smurt mig  et par gode ostemadder, der er altså noget fascinerende ved, at sidde her ved åen, og lytte til vandets rislen - mens kaffen er dampende varm.

Lidt til højre for mig får jeg øje på en isfugl. Den sidder på en lang gren og stirrer ned i vandet. Hvilket herlig syn - gid dog at alle mennesker kunne opleve så smukt et syn.

 Isfuglen lever og yngler i klare og rene søer og vandløb, hvor der er rig fauna af små fisk, som udgør størstedelen af isfuglens føde. Indimellem tager fuglene dog også krebsdyr og vand -insekter. Det er nødvendigt, at der på levestederne er jord-og ler skrænter,  da isfuglene yngler i skrænterne, hvor de har gravet et dybt rede hul.

Da isfugle kræver masser af ro omkring ynglestedet, sidder jeg længe stille og iagttager den. Jeg lister mit kamera op af lommen - men jeg er ikke hurtig nok - lige da jeg skal til at fokusere er den væk.

Jeg skænker mig en ny kop kaffe ovenpå den dejlige oplevelse. Jeg lægger mig tilbage i græsset og nyder synet af de drivende skyer. Som i barndommen er det stadigt lige sjovt, at få skyerne til at forestille næsten alt. Mens jeg leger med skyerne - bliver jeg afbrudt af en høj piben. Ovenover mig kredser der en musvåge.  Jeg holder en hånd for solen og kan se, at musvågen er forfulgt af to krager. Musvågen er ganske vist en rovfugl, men kragen kan være en bidsk fætter, at stifte bekendtskab med.  Musvågen har et våben, som kragen på ingen måde kan stille noget op  overfor. Den er i stand til at stige så højt til himmels, at den selv i en kikkerten bliver til en lille prik. Jeg fisker yderligere en time tid - dog uden fangst.  Det er tid at pakke sammen for i dag.  En dejlig forårsdag ved åen, har givet ny energi.

Jeg går og filosofere over livet, mens jeg trasker gennem hegnet. Jeg tænker på da jeg gik her for for længe længe siden, som dreng, sammen med min far. Han lærte mig at nyde naturen. Jeg bliver for et øjeblik lidt sentimental. Selvom jeg nu er voksen ville det have været dejligt, at have haft ham ved min side.  En flok nysgerrige kvier stirrer på mig, da jeg skal passerer det næste hegn.

 "Bare gå som om du ejer det hele" - Jeg kan høre min fars ord endnu - "Bare gå som om du ejer det hele, så gider de ikke at se den vej du er". Selvfølgelig tænker jeg - Jeg ejer jo hele naturen - og fortsætter ind i hegnet.