Bøger jeg vil anbefale
At leve et liv uden bøger - ville være som et hus uden vinduer.
Jeg har læst et utal af bøger, nogle er forsvundet i glemslens tåger,
andre står stadig frisk i erindringen.
I det følgende har jeg samlet et lille udpluk, som jeg til enhver tid
vil og kan anbefale.
________________________________________________________________________________________________
Jordens søjler
Ken Follett har en fantastisk evne til at beskrive personer,
fra Englands middelalder, følelser og stemninger.
Jordens Søjler er den absolut mest fængende og spændende
bog jeg længe har læst.
Bogen er uhyggelig, og så realistisk, at du selv føler, at du befinder dig inde i bogen.
Jordens søjler fører os tilbage til 1100-tallets England.
Her møder vi Tom Bygmester og hans familie, hvis dagligdag er præget af voldsomme og
dramatiske begivenheder: Der er borgerkrig i landet, og befolkningen lider under skiftende regenter
og brutale herremænd, der tilsidesætter alles tarv undtagen deres eget.
Vilhelm Erobrerens arvinger strides om magten og deres respektive
tilhængere og modstandere udnytter mulighederne for at skaffe sig indflydelse.
Den har alt hvad du kan forlange Drama, kærlighed, intriger og spænding.
******
_______________________________________________________________________________________________
Dan Brown
Dan Brown har skrevet årets mest spændende kriminalroman.
Da Vinci Mysteriet er simpelthen en Harry Potter for voksne.
Den er usædvanligt godt skruet sammen.
Dan Browns The Da Vinci Code er blevet den hurtigst sælgende bog nogensinde og skal nu filmatiseres. Den er en veldrejet spændingsroman, der præsenterer en omfattende sammensværgelsesteori og ikke mindst en alternativ teori om Kristus, om kristendom og om den katolske kirke: Kristus var ikke Guds søn, men blot et stort menneske. Han opstod ikke fra de døde, men hans hustru Maria Magdalene flygtede med deres datter Sara til Frankrig, hvor Sara blev stammoder til den europæiske kongeslægt Merovingerne. Men denne viden er blevet undertrykt og forfulgt af den katolske kirke, fordi Maria står for den sande, oprindelige kristendom.
*****
_______________________________________________________________________________________________
Sven Hazel
Døden på larvefødder og alle de andre.
I Danmark er Sven Hazel blevet rakket ned, men både her og i udlandet er han også blevet sammenlignet med Hemingway. Sven Hazels bøger er i den sammenhæng blevet omtalt som et monument mod diktatur og krig samt et af de bedste beskrivelser af den menige soldats barske humor. Sven Hazel beskriver ikke dem som erklærer krig, men dem som skal udkæmpe den. Personerne i Hazels romaner blev tvunget i en krig, som nogle få troede på, men endnu færre overlevede og derfor disse bøger.
Sven Hazels 14 romaner er en unik serie i verdenslitteraturen om en tysk deling (Porta, Lillebror, Gamle, Legionæren, Heide, Barcelona Blom, Sven, osv) på forskellige fronter under anden verdenskrig, som beskriver krigens grusomhed og absurditet samt naziregimets brutalitet og dumhed.
Anden verdenskrig både forskrækker og fascinere dem, som ikke ikke bærer den som et grusomt minde. Historie kan blive beskrevet på forskellige måder - som øjenvidnets fortælling, som en gyser med krigen som baggrund eller som dokumentarhistorie.
Hazel bruger ingen af de tre genrer. Selvom der er ingen tvivl om Sven Hazels medvirken på tysk side under krigen, giver han os ikke øjenvidnets, men derimod beskrivelser baseret på egne oplevelser samt sine kammeraters fortællinger og som Sven Hazel siger på forfatterens ret til at bruge fri fantasi.
Det er en sammensmeltet gruppe Sven Hazel beskriver, et brutalt og snaksommeligt kollektiv. Deres situationsoverssigt er mange gange ikke er længere end remmen på deres stålhjelm, men Sven giver os ikke desto mindre en strålende beskrivelse af krigen som en livsmåde og samtidig som et meningsløst vanvid.
Det eneste som betyder noget for den menige soldat er at overleve og for at dette - måske lykkes - er den rå og kyniske humor en uvurderlig hjælp
Uanset om bogen hedder Døden på Larvefødder. Likvider Paris De Fordømtes Legion, Glemt af gud eller Jeg så dem dø, er der fed underholdning fra første til sidste side.
Masser af skægge, medrivende og rystende beretninger om livet som
soldat i fronten, på orlov eller i fangenskab.
Øjenvidneskildring eller ren fiktion - never mind - jeg har grinet, gyst
og glemt tid og sted med Hazels dejlige bøger.
godt fortalt og levende beskrevet, så man ikke er i tvivl om hvem
Lillebror, Porta og Gamle er.
******
_______________________________________________________________________________________________
Claus Bundgaard Christensen
Under hagekors og Dannebrog er historien om en gruppe danskere,
der var soldater i den nazistiske militærorganisation
pWaffen SS og blev indsat på den hårdeste front af alle, østfronten.
Her er stof nok til letkøbt forargelse over de 12.000 landsmænd, som tilsyneladende uden moralske skrupler og med den danske samarbejdsregerings kontroversielle velsignelse søgte optagelse i den nazistiske militærorganisation. Halvdelen af disse kom til at gøre tjeneste og blev indsat på den barske østfront, hvor en tredjedel mistede livet under de voldsomme kampe mod den Røde Hær, mens mange af de overlevende tilbragte hårde måneder og år i de allieredes krigsfangelejre.
****
______________________________________________________________________________________________
Torben Jørgensen
En af de mest belastede enheder var en gruppe mænd,
der gjorde tjeneste på drabscentrene i nazi-Tysklands
såkaldte eutanasiprogram fra 1939 til 1941.
Her medvirkede mændene i den særlige enhed Stiftelsen til drabet
på mindst 90.000 tyske anstaltspatienter.
Siden kom omkring 130 af Stiftelsens mænd til Polen, hvor de blev
vagter i udryddelseslejrene Belzéc, Sobibór og Treblinka. Her dræbte de omkring 1,8 millioner jøder i perioden fra foråret 1942 til efteråret 1943 i den såkaldte "Aktion Reinhardt". Disse ganske få mænd udførte dermed drabet på omkring en tredjedel af de jødiske ofre for nazisternes folkemord.Vi kommer tæt på disse mænd, og får indblik i deres bevægelsesgrunde for at indgå i ligaen. ***
****
______________________________________________________________________________________________
Stephen E. Ambrose: D DAG
D-DAG er historien om de allieredes landgang på Normandiets kyst den 6. juni 1944 – den endelige invasion, hvis formål det var at knuse Hitlers nazistiske diktatur og afslutte Anden Verdenskrig.
Bogen er skrevet på basis af et omfangsrigt materiale af øjenvidneberetninger, interviews og kilder, som klart og tydeligt viser hændelserne, men først og fremmest viser, hvordan intet af de ledende generalers planlægning ville være lykkedes, hvis det ikke havde været for de tusindvis af menige soldater, som hver og en risikerede deres liv, deres helbred, deres førlighed på strande, hvor det haglede ned med kugler og granater.
Stephen E. Ambrose var professor i historie ved University of New Orleans og direktør for The Eisenhower Center og for The National D-Day Museum i New Orleans. Han har skrevet en række bøger om Anden Verdenskrig, bl.a. den bog, der gav Stephen Spielberg inspirationen til filmen SAVING PRIVATE RYAN.
*****
_______________________________________________________________________________________________
Antony Beevor - Berlin
wHistorie & Mytologi)
Anden Verdenskrig i Europa sluttede endelig, da Hitler begik selvmord i førerbunkeren, og russerne indtog Berlin få dage senere i begyndelsen af maj 1945.
Kampene inde i byen var kendetegnet af enklaver af SS-tropper og værnemagtssoldater, som ikke var flygtet ved russernes indtog. Enkeltbygninger måtte indtages under indædt modstand. Samtidig indhentede de russiske styrker flygtningekolonner og mejede dem ned med kampvognenes maskinkanoner.
I mellemtiden rykkede amerikanske og allierede styrker frem fra vest for at nå så langt ind i selve Tyskland som muligt og for at sikre, at Stalin ikke snuppede hele kagen for sig selv.
De tyske flygtningestrømme af mænd, kvinder og børn og værnemagtssoldater søgte desperat mod de allierede styrker – de var helt klar over, hvad der ventede dem, der faldt i hænderne på de sejrrige russere.
Antony Beevor har foretaget en lige så grundig research på sin bog om Berlins fald i 1945, som han gjorde det med sin STALINGRAD. Slaget om Berlin kan ses som en direkte parallel til rædslerne i Stalingrad – russerne havde en unævnelig bestialitet at hævne – og det gjorde de, lige fra det tidspunkt, hvor den endelige offensiv blev sat ind over for det gamle Østpreussen, og til Berlin var faldet. Og Vestens allierede tropper lå heller ikke på den lade side.
Som Beevor gjorde det i STALINGRAD bringer han os i BERLIN, direkte ind i strategi, kampe, lidelser og følelser, så man næsten er til stede i de sidste afgørende måneder af Anden Verdenskrig.
Bogen er en værdig uafhængig opfølger på bogen omkring Stalingrad. Indholdet er måske endnu mere ubehagelig læsning, idet størstedelen af ofrene kunne være undgået. Hitler havde ikke behøvet at ofre drenge og gamle i et unødvendigt ”minde” omkring Det 3. rige, da det ikke havde nogen betydning for krigens udfald.
Tilsvarende var det unødvendigt på den måde som de sovjetiske soldater behandler civilbefolkningen på – op mod 2 mio. kvinder skulle efter sigende være blevet voldtaget og mange dræbt.
Barsk læsning for svage sjæle, men desværre også en del af den blodige historie i Europa indenfor de seneste 100 år.
*****
________________________________________________________________________________________________
Ian Caldwell Belladonna Dokumentet
1497 hugges hovedet af to budbringere, fordi de har åbnet et forseglet brev med oplysninger, der for enhver pris må forblive hemmelige for alle andre end et lille lukket broderskab. Munken, der slog dem ihjel, fortæller senere angrende i et brev, der bliver kendt som , at han handlede på befaling af sin herre, Francesco Colonna.
500 år senere kaster en studerende ved Princeton Universitet, Paul Harris, sig ud i at løse gåden om Hypnerotomachia Poliphili, et faktisk eksisterende anonymt og labyrintisk renæssanceskrift, som i 500 år har mystificeret forskerne. Et akrostikon, det første bogstav i hvert kapitel, fortæller at det er Francesco Colonna der har forfattet skriftet, men hvorfor har han udgivet det anonymt, og hvad er det for en hemmelighed, han har skjult i teksten? Paul er godt på vej til at afdække manuskriptets skjulte koder og løse de indlagte gåder, da hans nærmeste samarbejdspartner på projektet bliver myrdet.
Det er et spørgsmål om ære, international berømmelse og muligvis ufattelige rigdomme der kæmpes om i forskerverdenen, og Paul må for alt i verden forhindres i at høste berømmelse for gådens løsning. På Princeton i New Jersey arbejder Paul Harris intenst på sit speciale om et gådefuldt skrift fra 1497: ""Hypnerotomachia"". I takt med gådernes løsning sker der voldsomme og dramatiske ting omkring ham.
****
_______________________________________________________________________________________________
Ken Follett Sneet inde,
tager Ken Follett fat på et uhyggelig 'nutidens' problem: Kan man overhovedet sikre de kemiske laboratorier der - i den gode sags tjeneste - forsker i virusbekæmpelse, og som dermed nødvendigvis også må ligge inde med lagre af de vira, der skal bekæmpes.For Toni Gallo, sikkerhedschef på medicinalvirksomheden Oxenford, sker der det værst tænkelige: et indbrud hvor en livsfarlig virus fjernes fra laboratoriet... Det planlagt indbrud, der skal skaffe dødelige antistoffer til terrorister, besværliggøres af en voldsom snestorm, der hæmmer både forbrydere og forfølgere.
***
________________________________________________________________________________________________
Mod alle odds
Ken Follett I en lille by på den jyske vestkyst opdager den 18-årige Harald Olufsen en hemmelig tysk installation, som det lykkes ham at snige sig ind og fotografere. Han er klar over, at det er både farlig og vigtig information, han ligger inde med, men den eneste måde, han kan få informationen frem til englænderne er ved at flyve et gammelt, slidt Hornet Moth-fly over Nordsøen. Ved et tilfælde falder romanens unge hovedperson, præstesønnen Harald, på øen Sande (Fanø) over en underlig, velbevogtet tysk militærinstallation. En installation, som viser sig at være en radar. En radar, som kan spore de engelske fly. Den unge Oluf er ikke klar over, hvad han har opdaget, men da han kommer i kontakt med en modstandsmand, bliver han klar over betydningen af sin viden. Gennem sin bror og dennes engelske kæreste inddrages han i arbejdet for at få fotografier af radaren. Et arbejde, der kulminerer i den farlige og bidende kolde flyvetur over Nordsøen.
Den dramatiske historie rummer det hele: forræderi og svig, heltedåd og kærlighed, tab og vilje til at kæmpe mod alle odds. Nervepirrende øjeblikke, hvor mørket måske vil sejre.
****
_____________________________________________________________________________________________
Hanne Vibeke Holst
Kongemordet er en roman om en nådesløs magtkamp mellem to mænd i toppen af dansk politik. Men det er også en roman om et ulige ægteskab mellem en tidligere finansminister og en rapkæftet datter af Sydhavnen, Linda, der ser alt, men er på kanten til at opgive sig selv.
Kongemordet begynder på den politiske valgaften 2001, hvor Venstre netop har væltet den Socialdemokratiske regering og nu sidder på magten. Inden for Socialdemokratiets egne rækker brydes gamle alliancer, og nye kommer til, da den nu tidligere statsminister Per Vittrup i mange af sine partifællers øjne ikke længere anses for at kunne relancere partiet og skabe en ny og stærk profil udadtil. I Borgens mørke korridorer peges der sammensvorent på den tidligere finansminister, Gert Jacobsen, som den stærkeste kandidat til at overtage formandsposten i partiet. Imidlertid fungerer romanens politiske plot mest som baggrund for romanens andet hovedplot: hustruvold og kvindeundertrykkelse.
En helt anden type magtkamp forgår nemlig bag lukkede døre i et nydeligt parcelhus, hvor Gert Jacobsens kone, Linda, har vænnet sig til at liste lydløst omkring i sit eget hjem for ikke at vække sin mands vrede, så han igen risikerer at miste besindelsen og i et øjebliks vildt raseri skal fare brutalt over hende. Nok fremstår Gert i det offentlige rum som en karismatisk toppolitiker, men bag facaden udvikler han nærmest psykopatiske træk. Linda lever en både angstfuld og dybt isoleret tilværelse, og for at glemme sig selv og sine tabte drømme har hun udviklet et misbrug af stærk spiritus. På trods af Lindas stagnerede og triste tilværelse har hun bevaret en sund portion selvironi og fandenivoldskhed, som end ikke Gert kan kue.
Man sidder tilbage med en følelse af afmagt overfor det politiske system - når det er værst. En uhyggelig god og velskrevet roman
*****
________________________________________________________________________________________________
Jens Martin Knudsen
Kerte Fysikeren Jens Martin Knudsens entusiasme og smittende fortællerglæde er kendt af mange.
Hans forskningsområde er solsystemets dannelse og udvikling, og det er specielt studiet af planeten Mars, der optager ham. Men nok er vor naboklode hovedtemaet, men i denne rigt facetterede interview-, portræt- og faktabogfølger vi også videnskabsmanden af helt andre, private spor.
****
______________________________________________________________________________________________
Thorkild Hansen - Jens Munk
Om søfareren Jens Munks liv (1579-1628)og hans store ekspeditioner på Christian IV's tid, med hans forsøg på sejlads nord om Amerika som et dramatisk højdepunkt.
Jens Munk var en dygtig dansk søofficer (1579-1628) som af kong Christian 4. i 1619 blev sendt af sted for at finde søvejen til Indien gennem Nordvestpassagen. Jens Munk var født i den norske byen Arendal, hvor hans far Erik Munk var lensherre.
Jens Munk nåede den store Hudsonbugt i Canada ved floden Churchill, hvor han og besætningen overvintrede, dels på skibet dels på en hytte på land. Da foråret kom var kun 3 i live af den 64 mand store besætning, resten var døde af skørbug (fejlernæring som følge af C-vitamin mangel). Skørbug var den hyppigste dødsårsag for sømænd helt op til midten af 1700-tallet hvor englænderne fandt ud af at den tradtionelle kost af beskøjter og saltet kød skulle suppleres med c-vitamin-rige citrusfrugter på lange rejser.
De 3 overlevende fik rigget det mindste skib, Lamprenen, til, og det lykkedes dem at sejle skibet tilbage til Bergen. Her fik de en brutal modtagelse da lensmanden i Bergen kastede Jens Munk i fængsel for spild af kongens skibe og menneskeliv. Kongen fik dog frigivet Jens Munk, og hans beretninger om landet i Hudsonbugten fik kongen til at overveje en koloni i dette arktiske område. Det blev ikke til noget, og Jens Munks opdagelsesrejse blev aldrig nogen gevinst for Danmark.
******
_______________________________________________________________________________________________
Peter Lemesurier - Nostradamus
Fremtiden klarlagt indtil år 4500 baseret på bl.a. Den Store Pyramide, Bibelen, Edgar Cayce og Arthur C. Clarke. Følg verdensbegivenhederne i årene fremover og sammen hold dem med denne bogs fascinerende forudsigelser.
***
_____________________________________________________________________________________________
Jane Aamund
Udlængsel er fortællingen om Jane Aamunds vestjyske familie, og romanen fortsætter, hvor Vesten for Måne slutter.
Efter flere års kamp er det gode tider på Nørre Vinkel, den smukke gård i Vestjylland, som er Ane Møller Weibels slægtsgård. Gården hun har overtaget efter sin far sammen med sin mand, den milde, drømmende Johannes.
En sen augustaften i 1920 gjalder det ud over gården: ´Ildebrand! Det brænder!´
Da katastrofen tvinger Ane og Johannes i knæ, er deres fem børn ved at være voksne. En ny situation rejser sig af asken. Familien er ruineret. De fem unge søskende må klare sig selv. De har alle udlængsel, må væk fra Lemvig, den lille by ved fjorden, og fra deres barndomsmiljø. Nu kæmper de for at få et andet liv, et bedre liv, og i Udlængsel følger vi i deres spor.
En af sønnerne vender aldrig hjem til Danmark.
Udlængsel er en dramatisk, gribende roman om forandringer, længsler, tro, håb og kærlighed. Anne Møller Weibel har overtaget slægtsgården Nørre Vinkel sammen med sin mand Johannes. Da gården brænder ned i 1920 er familien tæt på ruin, og de fem børn må klare sig selv, og alle søger bort fra Lemvig og ud i den store verden. ****
*****
________________________________________________________________________________________________
Anne Marie Løn
Der er ikke tale om en dokumentarroman, men om et dramatisk epos spundet over et autentisk stof. Nemlig den gruelige forfaldshistorie om to proprietærdøtre fra Vrå. I romanen hedder de Violet Cæcilia og Valborg Mariane og udgør sidste led i slægten Romdrup til Rosengård. Prinsesserne, som de kaldes både på egnen og i bogen, er tilsyneladende født til et liv i rigdom og lykke. Det tegner da også lyst i første tredjedel af bogen, som indgående beskriver søstrene, deres forældre og et hav af sidepersoner i 1920'ernes Nørrejylland og København. At alt alligevel ikke er lutter tyl og idyl, viser sig i portrættet af pigernes mor. Mathilde er en kuet, mørk og forfinet kvinde, der aldrig lærer at begå sig i det hårde, materielle liv på landet. Med forældrenes tidlige død slutter festen. Valborg overtager styret på gården og tvinger søsteren til at opgive sit giftermål, for at de kan blive sammen. Langsomt og ubønhørligt forvandles de to prinsesser til umenneskelige monstre. Romanen skildrer dette spil med og spild af menneskelige ressourcer ned i de mindste detaljer, uden at udlevere sine personer til ren fordømmelse. Violet og Valborg beskrives som komplekse karakterer, på en gang frastødende og fascinerende.
Romanen giver både et stærkt portræt af to aparte kvindefigurer og er samtidig en føljeton om livet på landet, sådan som det ikke leves mere, men som det tog sig ud i vores nære fortid.
******
_____________________________________________________________________________________________
Dan Brown
I Tankados kode tages læseren med ind til kernen af USA´s mest magtfulde efterretningstjeneste - NSA. NSA er i besiddelse af computere, som kan bryde selv de bedst krypterede koder, men en dag dukker en kode op, som selv disse overdimensionerede supercomputere ikke kan bryde - og så begynder det at blive farligt.
NSA´s dygtigste kryptograf, Susan Fletcher, bliver tilkaldt, og inden længe finder hun ud af, at NSA holdes som gidsel - ikke af våben og bomber, men af en kode så kompleks, at hvis den frigives via internettet, vil tæppet blive rykket væk under efterretningstjenesten, og dens tophemmelige databaser vil gå tabt - eller endnu værre; databaserne vil blive gjort offentligt tilgængelige...
Susan Fletcher er med ét viklet ind i et spind, hvor hun ikke kan se forskel på venner og fjender. Det er med livet som indsats, og med sit fædrelands sikkerhed på spil, at hun må forsøge at rede trådene ud.
Ensei Tankado truer National Security Agencys dekrypteringsenhed med et lammende program. Susan Fletcher arbejder på højtryk med at finde koden, mens hendes kæreste parallelt i Spanien prøver at opstøve koden fysisk
Man sidder med hjertet i halsen til sidste side er vendt.
*****
________________________________________________________________________________________________
Leif Davidsen
Den ukendte hustru er en forsvindingshistorie fra det ny Rusland.
Den danske forretningsmand og tidligere jægersoldat Marcus er med sin russiske kone, Nathalie, taget på flodrejse i hendes gamle hjemland. Undervejs forsvinder Nathalie imidlertid sporløst, og hendes forsvinden kaster Marcus ud på en lang og dramatisk rejse.
Marcus eftersøgning fører ham fra hjemmet på Østerbro over det nyrige miljø i Nice til Putins postkommunistiske Rusland og det moderne Japan. Men sporene peger endnu videre: mod terrorbevægelser, stalintidens fangelejre - og en sagnomspunden forsvundet skat.
På sin rejse søger Marcus ikke blot efter Nathalie, men også efter hendes sande identitet og det hemmelige liv, hun har levet i deres ti år lange og lykkelige ægteskab. Kender Marcus overhovedet sin kone, og hvem er han egentlig selv?
****
________________________________________________________________________________________________
Corinne Hofmann
Hardbackudgave af den Schweiziske Corinne Hofmanns fascinerende selvbiografi om sine fire års ægteskab med en masaikriger og deres primitive dagligliv i bushen i Kenya, der endte med at blive en voldsom kamp for at overleve. Hun kom ud i en strøm af eventyr, der bragte hende til grænserne for sin fysiske og psykiske formåen.
Corinne Hofmann giver et virkelighedstro billede af både fascinationen og de kulturelle sammenstød, der opstår, når en vestlig kvinde bosætter sig i så fremmedartet et samfund som masaiernes.
Schweizeren Corinne Hofmann (f. 1960) fortæller om de 4 år hun som gift med en masaikriger levede blandt masaier i Kenya, om ritualer, familiestrukturer og barske levevilkår og om de kulturelle sammenstød
****
______________________________________________________________________________________________
Det ægte folk
Marlo Morgan
En kvindelig amerikansk læge bliver af en gruppe australske aborigines inviteret til et møde, som viser sig at blive fire måneders vandring gennem Australiens ørken, hvor de deler deres visdom og livssyn med hende
Den amerikanske kvinde Marlo er på rejse i Australien og har aftalt et møde med en stamme af aboriginer, Australiens oprindelige befolkning. Mødet forløber ganske anderledes, end hun har forventet: Hun bliver uden varsel taget med på en fire måneder lang vandring gennem det indre Australiens brændende hede ørken. Barfodet, forbrændt, frataget alle sine ejendele og presset til sin udholdenheds yderste grænse oplever hun landets og befolkningens hjerte og sjæl, og hun lærer at leve i pagt med naturen. Marlo bliver lidt efter lidt indviet i stammens mysterier og indsigter, og langsomt begynder hun at forstå deres budskab: At alt levende er en del af den samme, universelle helhed, og at det er tvingende nødvendigt at erkende det, hvis vi skal frelse verden og os selv.
*****
________________________________________________________________________________________________
Dan Brown Engle og dæmoner
For at afværge en trussel om udslettelse af Vatikanet skal Robert Langdon tyde en række skjulte tegn i Rom for at finde skjulestedet for det hemmelige broderskab, Illuminati.
Forløberen for Da Winci kode
****
______________________________________________________________________________________________
Dan Brown
Efterretningsagenten Rachel Sexton og videnskabsmanden Michael Tolland skal undersøge sagen om en meteor på Nordpolen, der skulle bevise, at der er liv andre steder i rummet, men sagen er politisk sprængstof
****
______________________________________________________________________________________________
Leif Davidsen Den Serbiske dansker
En iransk forfatterinde, der står på præstestyrets dødsliste, bliver inviteret til København af en dansk avis. PET skal stå for sikkerheden, men snart rygtes det, at en danskfødt serber har fået kontrakt på hendes mord
****
________________________________________________________________________________________________
Et Liv på kanten
B.S. Christiansen
Den tidligere jægersoldat (f. 1952) fortæller om sin barndom, den hårde uddannelse i militæret og karrieren i Jægerkorpset. Han fortæller om sin livsfilosofi, hvor den mentale indstilling er menneskets vigtigste redskab. En livsfilosofi han videre bringer som foredragsholder og rådgiver for erhvervsfolk og eliteidrætsudøvere
***
________________________________________________________________________________________________
Stig Tøfting
Stig Tøftings (f. 1969) personlige beretning om sit turbulente liv med menneskelig modgang, personlige tragedier og skandaler og en professionel fodboldkarriere, der har ført til deltagelse i flere VM- og EM-slutrunder med fodboldlandsholdet
Stig Tøfting er den mest kontroversielle spiller, der har optrådt på det danske fodboldlandshold til to VM-slutrunder og to EM-turneringer.
Han er fyret af sin hjerteklub for slagsmål, bedste venner med Hells Angels-rockerne og har siddet i fængsel for vold.
Dette er den ærlige og personlige beretning fra mennesket bag fodboldspilleren. En barsk livshistorie fra en sportsstjerne, der er blevet ramt af personlige tragedier, og som mod alle odds kæmpede sig fra det århusianske arbejdermiljø til en tilværelse som kendt fodboldspiller med sit livsmotto ""No regrets"" tatoveret på maven.
Stig Tøfting, no regrets giver et sjældent indblik i en ellers lukket del af fodboldverdenen. Han tager læserne med bag kulisserne med selvoptagede stjerner, hemmelige kontrakter og skjulte skandaler, indsamlet gennem et lang fodboldliv i Danmark, Tyskland, England, Kina og Sverige. Og fremlægger usædvanlige kontrakter, dagbog fra fængslet og episoder fra kampe til VM og Champions League med stjerner som Ronaldo, Zidane, Totti og Beckham.
Stig Tøfting, no regrets er fortalt til og skrevet af Lars Steen Pedersen, redaktionschef på DR-Sporten.
****
________________________________________________________________________________________________
Allan Olsen
slog igennem med et brag i sit første møde med den danske offentlighed. Som 17-årig glarmesterlærling blev han spottet af filminstruktøren Morten Arnfred til rollen som Charly i ""Mig og Charly"". Debutfilmen indbragte Allan Olsen en Bodil for bedste mandlige hovedrolle, men den tidligere berømmelse førte også til et liv i overhalingsbanen. Både mentalt, fysisk og ikke mindst alkoholisk strammede Allan Olsen sin livsbue så kraftigt, at strengen sprang i 1993, hvor han måtte erkende, at han havde mistet kontrollen over sit eget liv.
Her kunne historien om Allan Olsen være endt i al sin gru, men han fandt en vej ud af helvede. Han tog en behandling på et hjem for alkoholikere og stiftede herigennem kendskab med AA-bevægelsen. I dag - ti år efter - er Allan Olsen stadigvæk alkoholiker. Men han drikker ikke.
I Et andet liv fortæller Allan Olsen levende om sit livs op- og nedture. Om opvæksten i et broget og charmerende arbejdermiljø i København og om hans tumultariske møde med filmverdenen. Om den både fantastisk spændende og opslidende metier et liv som skuespiller er. Med stor ærlighed og ikke mindst evnen til selvanalyse, beskriver han desuden i en række skarpe billeder gennem liv og karriere, hvilke enorme belastninger der knytter sig til et ukontrollabelt spiritusforbrug - ikke mindst når man befinder sig i en højspændt, egocentrisk verden, hvor egen behovstilfredsstillelse rangerer over andres behov, og hvor løgn, forstillelse og konstante aftalebrud bliver et omdrejningspunkt.
Skuespilleren Allan Olsen (f. 1960) beretter om sit livs op- og nedture: om opvæksten i et arbejdermiljø i København, ungdomstiden og den meget tidlige berømmelse med filmen ""Mig og Charly"", det stigende alkoholmisbrug kulminerende med perioden som alkoholiker indtil 1993 og om vejen tilbage
****
______________________________________________________________________________________________
Anna Thygersen
Forfatteren fortæller om sit liv som fortrop for Kurt Thorsens selskab i Spanien, hvor hun var direktør indtil PFA-skandalen begyndte at rulle, og om kærlighedsforholdet til Kurt Thorsen som endte med et brag
***
________________________________________________________________________________________________
Eventyrfortælling om forfatterens møde med den lille prins fra en fjern planet
*****
Den forsvundne hær
år 523 f. Kr. sendte den persiske kejser en armé gennem Egyptens ørken for at ødelægge oraklet i Siwa. Men et eller andet sted ude i ørkensandet blev denne hær overrasket af en sandstorm og levende begravet. 50.000 mand forsvandt sporløst. 2500 år senere skylles et lemlæstet lig op på Nilens bred ved Luxor. Samtidig bliver en antikvitetshandler under mystiske omstændigheder brutalt myrdet i Kairo, og en fremtrædende britisk arkæolog bliver fundet død ved udgravningerne ved Sakkara. I begyndelsen er der ingen, der sætter disse hændelser i forbindelse med hinanden. Ikke før den muslimske politimand Khalifa i Luxor fatter mistanke om en sammenhæng og drages ind i en labyrint af vold, mysterier og islamisk ekstremisme. Tara Mullray, datter af den afdøde arkæolog, rejser til Kairo for at forsøge en genforening med sin far og befinder sig pludselig i centrum af en brutal og intens jagt på et lillebitte stykke af Egyptens hemmelighed, et lille stykke ler med hieroglyffer som faderen har efterladt til hende. Uafhængigt af hinanden, men i stigende omfang sammen, begynder den ægyptiske politimand og den unge britiske kvinde at søge efter en sandhed. Paul Sussman har skrevet en handlingsmættet og meget anderledes thriller - med en muslimsk politikommissær i hovedrollen. På én gang et tankevækkende arkæologisk eventyr og en hyperaktuel politisk fortælling om terrorismens ånd.
Pressen skrev: ""Thriller i mesterklassen. Paul Sussmans debutroman har det hele, spænding, skjulte skatte, gale arkæologer og skumle terrorister plus en politisk korrekt egyptisk detektiv. Lige til at guffe i sig under et Nilkrydstogt ... Man bliver belært og underholdt på samme tid, og det på en intelligent måde. Hvad mere kan man forlange når man ligger i sydens sol
Der er smæk for alle egyptiske pjastre i denne suverænt gennemførte debutroman af den 36-årige englænder Paul Sussman ... (han) demonstrerer en forbløffende viden om både forne tiders og det nuværende Egypten. Information
****
_____________________________________________________________________________________________
Paul Sussman
Righoldig spændingsroman fra Mellemøsten. Skrevet af englænderen Paul Sussmann, der med sine romaner har lagt sig i førerfeltet af knæk-koden-kuldet...Sussman, der er uddannet arkæolog, har med Templets sidste hemmelighed atter taget et dybt spadestik i historien og skriver her lige så bredt og veloplagt som i sin debutroman...Man underholdes glimrende, og undervejs bliver man en smule klogere på både det ene (konflikten i Mellem-østen) og det andet (oldtid og udgravninger)."
****
Andre gode titler
Theresienstadt Elegi: Alex Eisenberg ****
Oradodur Massakren: Robin Mackness *****
Stjernevejen: Peter Nilson *****
Fire mand i en båd: John Carlsen ****
Ufoer. Hilary Evans ****
Ufo fænomenet: Johannes von Buttlar *****
Det skal mærkes at vi lever: ****
Johannes Møllehave & Benny Andersen
Prinsesserne: Anna Marie Løn
===============================================================

Opret din egen hjemmeside med Webador