Fedtelam er et gammelt eventyr, som min far fortalte -da jeg var barn i 50’erne

Der var engang en mand og kone, der boede i et lille hus ude i en skov. De havde én søn, som blev kaldt Fedtelam. Han blev kaldt fedtelam, fordi han var så utrolig glad for kage og alt hvad der var sødt.
 En dag sad Fedtelam ude foran huset og legede med nogle sten, hvori der var hul. Fedtelam trak stenene på en snor, så han kunne trække dem rundt i haven. Mens han nu sad og legede, stod moderen i køkkenet og bagte boller til Fedtelam. Gennem vinduet fik hun øje på en gammel  heks, der gik foroverbøjet med en sæk på ryggen.
 Fedtelams mor vidste, at den heksen kunne finde på, at lokke Fedtelam med sig. Hun åbnede vinduet og kaldte på Fedtelam. Fedtelam, Fedtelam skynd dig, at komme ind.
 Fedtelam skyndte sig ind til sin mor. Moderen fortalte Fedtelam, at hvis den gamle kone kom og bankede på døren, så skulle Fedtelam gemme sig bag ovnen. Fedtelams mor turde ikke fortælle Fedtelam, at den gamle kone var en heks.
 Efter en rum tid bankede det hårdt på døren. Fedtelam skyndte hen bag ovnen og sad musestille. Med bankende hjerte gik moderen hen og åbnede døren. 
 Udenfor stod heksen. Hun var gammel og rynket, havde desuden en stor grim vorte på sin næse. 
 "Go'dag sagde heksen, er Fedtelam hjemme?" "Nej!". Sagde moderen. "Han er med sin far ude i skoven for at samle brænde". "ÅH, det var en skam". Sagde heksen. "Jeg har ellers en fin sølvkniv og nogle kager til ham". Da Fedtelam hørte, hvad heksen havde med til ham - kunne han ikke dy sig. "Kuk, kuk". Sagde han. "Her er jeg"
 "Nåå". Sagde heksen. "Så var du alligevel hjemme Fedtelam". Heksen tog sækken ned fra ryggen og sagde: "Kan du ikke selv bukke dig ned og samle kniven og kager op af sækken, jeg har sådan en dårlig ryg". Fedtelam bukkede sig ned og stak hele overkroppen ned i sækken. Med et snuptag tog heksen fat i Fedtelam og fik ham helt ned i sækken. Hurtigt smed hun sækken på ryggen og løb så hurtigt hun kunne ud af huset og ned af vejen, der førte ind i skoven.
 Moderen råbte og skreg på Fedtelam og løb bagefter, for at redde ham. Men heksen var alt for hurtig for moderen og snart var heksen ude af syne.

Langt inde i skoven stoppede heksen op. Hun satte sækken op af en træ og tog sig et hvil og inden længe faldt hun i dyb søvn.
 Da Fedelam kunne høre, at hun snorkede, fandt han kniven frem, som lå i sækken og skar et hul, så han kunne krybe ud. Forsigtigt gik han rundt og fandt et par sten, som han lagde i sækken, da det var gjort bandt han en knude for hullet og skyndte sig derefter hjem til sin mor. Moderen blev glad da hun så Fedtelam.
  Ude i skoven vågnede heksen. Hun gabte højlydt, rejste sig og tog sækken på på nakken. "Det synes mig, som om sækken er blevet lettere at bære" Hun slog det hen og tænkte, at det måske skyldes, at hun havde fået flere kræfter ved at sove. Da heksen kom hjem til sit hus tog hun straks den store gryde frem, fyldte den med vand og tændte op under gryden. Da vandet kogte åbnede hun sækken, stak hånden ned og ville gribe fat i fedtelam, men i stedet fik hun fat i én af de sten, som fedtelam, havde lagt i sækken.
 "Åhh den forbandede knejt, så har han snydt mig, men jeg skal nok få fat i ham".

 Da der nu var gået nogle dage sad Fedtelam igen i haven og legede. Igen fik moderen øje på heksen, og kaldte straks på Fedtelam. Heksen kom og bankede på døren. Fedtelam havde gemt sig bag ovnen. Igen lykkedes det heksen, at lokke Fedtelam frem, skubbe ham ned i sækken og løb af sted med ham. Men det gik som sidste gang. Heksen faldt i søvn og Fedtelam krøb ud af sækken og fyldte sten i. Da heksen kom hjem, gjorde hun som sidste gang, men kun for at opdage, at Fedtelam igen havde snydt hende.
 Jeg må prøve igen tænke heksen, det skal nok lykkedes mig, at få ham i gryden.

 Dagene gik og i lang tid, var der fredfyldt ved det lille hus i skoven, hvor Fedtelam boede sammen med sin mor og far.
 Men en dag var det lykkedes heksen, at snige sig helt ind i haven, uden at moderen og Fedtelam, havde opdaget hende. Fedtelam sad, som vanligt og legede, da han pludselig mærkede nogle krogede fingre gribe ham i nakken og lynhurtigt fik heksen ham væltet ned i sækken og straks gik det i fulde firspring hjem til heksens hus. Hjemme satte heksen sækken med fedtelam fra sig og tænkte, jeg tager mig alligevel en lille lur, den fede knejt var ligegodt tungere end jeg havde ventet.
 Der gik ikke lang tid førend hun snorkede, så hele huset rystede. Fedtelam fik fat i kniven og skar et hul. Denne gang fandt han nogle gamle klude, stoppede dem i sækken og løb derefter så hurtigt han kun hjem til sin mor.
 Heksen vågnede, og så, at sækken stod, som hun havde sat den. Hurtigt fandt hun gryden frem og da vandet kogte åbnede hun sækken og tog fat i Fedtelam - troede hun. I stedet fik hun fat i nogle gamle klude.
 Da heksen opdagede, at hun igen var blevet narret af Fedtelam, da blev hun stjernegal. Hun råbte og skreg i et væk, løb udenfor huset, stampede så hårdt i jorden, at hun til sidst sprang i tusind stykker og blev til små sten.
 
 Hvis nu du går derude i skoven og finder en lille sten - ja så kan det være, at den sten lige netop er fra heksen...