5L vand i en zinkspand

Torsdagen slæbte sig af sted midt i sommerferien, vi gik og kedede os, som så ofte før havde vi spillet fodbold på trekanten.
Men den eftermiddag var vi i dårlig humør fordi vi havde punkteret vores fodbold i buskene bag det ene mål. Nu var det sådan at målet bestod af en flagstang, som den ene stolpe og vanligvis en trøje som den anden stolpe.
Vi havde ikke noget net, der kunne stoppe bolden når der blev scoret, og præcis denne dag var uheldet ude, bolden sad fast i en hybenbusk, og nålene eller piggene herfra trængte igennem plastik bolden.

Vi spillede lidt videre med en bold uden luft – men ingen af os gad længere luften var populært gået af ballonen. Efter fem minutter forsvandt de andre drenge, Jørgen og jeg lå alene tilbage på græsplænen. Hvem af os der fik ideen husker jeg ikke, men vi fik den ide, at vi ville smide vand på en eller anden bil, der kørte forbi trekanten. Vi løb ned til Jørgen og fyldte en zinkspand med vand. Vi gik forsigtigt tilbage til trekanten uden at spilde vandet. Vi satte os ned i grøften og ventede.



Nu var det ikke sådan, at der kom et køretøj forbi hvert minut ej heller hver halve,. I halvtredserne var der ikke særlig megen trafik. Vi havde siddet i en rum tid og snakket om, at det kunne være sjovt, hvis Egon kom kørende på sin wooler.

Men vi slog hurtigt tanken ud af hovedet, for så ville vi sikkert blive slået ihjel, når han fik fat i os. Vi hørte noget brumme på vejen fra Klæstrup. Vi gjorde os klar. Lyden kom nærmere og i det øjeblik køretøjet var ca. ud for, hvor vi sad, sprang vi op og kylede vandet i hovedet på en - MOTORCYKELIST😱😱😱

Vi stod som lammede da motorcyklisten slog en sving og kørte direkte ind gennem hækken til købmand Svendsens have. Vi kunne høre han klagede sig da motorcyklen stoppede.

Vi troede vi havde smidt vand på en bil, i stedet havde vi ramt en motorcyklist. Vi sagde ikke noget. Vores cykler lå bagved målet, vi sprang på cyklerne og kørte alt hvad vi kunne ud mod Lundens skov. Ingen af os sagde noget mens vi cyklede, som om vi havde fanden i hælene. 

Skoven lå ca. 3 km fra byen. Lige op af skoven lå en lille løvplantage, her havde vi leget masser af gange.Vi drejede op af den lille sti der førte ind i plantagen, længere inde smed vi cyklerne bag nogle store gyvler. 

En sti som vi tidligere havde lavet førte op til en hule, som vi havde bygget for et år siden. Plantagen lå højt i forhold til det øvrige landskab, herfra havde vi en fin udsigt over vejen op til skoven. Vi trak de grene fra som skjulte indgangen til hulen. 

Inde i hulen begyndte vi at snakke om, hvad der mon kunne være sket med motorcyklisten. Vi blev enige med hinanden om, at han ikke kunne være kommet slem til skade, fordi vi havde hørt, at han havde råbt, da han kørte igennem hækken. 


Men uroen fik snart tag i os igen.  “Tænk, hvis han nu døde” sagde Jørgen.  “Så stærkt kørte han da ikke” svarede jeg. Vi stivede hinanden af med, at vi da så tit havde kørt gennem både buske og grene når vi fræsede rundt i skoven, uden, at der var sket noget særligt. 

Vi havde højeste fået nogle ridser og skrammer på benene, og vi var trods alt i korte bukser. Vi havde set, at han havde lange bukser på og en hvid styrthjelm. Som tiden gik blev vi mere og mere rolig, samtidig med at sulten begyndte at melde sig. 

Fra hulen kunne vi se ned til Lunden, en større gård, der lå ca. 300 meter fra, hvor vi var.”Vi kan snige os ned til gården og nappe nogle æg og en kålrabi”. Sagde jeg. Jørgen nikkede. 
Vi rejste os, og sneg os langs et markskel, der var beplantet med grantræer. Da vi nærmede os gården, begyndte en hund at gø. Vi stoppede op og kiggede omkring. “Den er bunden, det så jeg da vi kørte forbi gården” sagde Jørgen.

Vi løb over til roehuset og nappede en kålrabi hver. Vi turde ikke gå ind i hønsegården, idet vi var bange for, at hønsene, skulle begynde og kagle op. Da vi atter sad i hulen, fandt vi en gammel kniv frem, som lå pakket ind i en gammel sæk, sammen med andre værktøjer, som vi havde ”fundet” nede ved smeden. Kålrabien smagte fantastisk, vi spiste med velbehag og lagde os veltilfreds tilbage i græsset. 



”Der er garanteret ikke sket noget”. Sagde Jørgen. Jeg skulle til at bifalde det han sagde, da vi hørte en stemme råbe nedenfor på vejen.

“I SKAL KOMME HJEM, OG I FÅR I HVERT FALD TÆSK” Det var Jørgens bror, der stod og råbte. ”Jeg ved, I er der oppe, så I kan lige-så-godt komme frem. Vi sad som forstenede, og turde knap trække vejret. “Kom så ned eller jeg kommer og banker jer”. Jørgens bror var noget ældre end os, og vi vidste hvor stærk han var. ”Vi må hellere gå” sagde jeg. Jørgen rejste sig og råbte tilbage.”

Hvorfor skal vi hjem og ha’ tæsk, vi har da ikke gjort noget” ”Gu’ har I så – I har kylet vand på en motorcyklist og han er virkelig gal på jer. I er heldige med, at der ikke skete noget med hverken ham eller motorcyklen”. fortsatte han. Vi rejste os og gik ned til vores cykler. 

Vi kørte ned til Jørgens bror, der stod og spærrede vejen. Idet Jørgen var lige ud for ham klappede han Jørgen en på hovedet. Jeg for søgte, at køre udenom, men han smed sin cykel ind i min, så jeg væltede ned i grøften. 

Han sprang ned i grøften og knaldede mig en lussing. ”Dumme svin, jeg siger det til min bror, så får du bare tæsk”. Sagde jeg. "Hold kæft din lille lort ellers får du et par stykker mere". 
 “Måske jeg sku, fortælle din bror, hvad fanden, det er I to idioter går og laver, så ville I sikkert også få tæsk af ham". Sagde han. Cykelturen hjem foregik stille og rolig.
Jørgens bror kørte bagved os, så vi havde ingen mulighed for pludselig, at stikke af. Det følgende står ikke så frisk i min erindring, men jeg husker dog, at jeg fik en i nakken af min mor, da jeg kom hjem. ”Hvad tænker I dog på, han kunne jo have slået sig fordærvet”. Sagde hun.

Erindrer ikke, at der skete yderligere, dog fik vi begge stuearrest i en hel uge kombineret med, at jeg hver dag skulle grave et stykke jord i urtehaven. Det værste var dog, at fisketuren de næste to lørdag foregik uden mig. I den efterfølgende tid kørte vi en anden vej ned i byen, og i lang tid derefter spillede vi ikke fodbold på trekanten. For tænk nu, hvis bolden røg ind i Købmand Svendsens have. Et lille kuriosum - Jørgen kom senere i lære, som kommis hos Købmand Svendsen.