
Mine knallerter projekter
Inden for sidste par år, er jeg begyndt med at opkøbe gamle ladefund eller knallerter, der umiddelbart har udtjent værnepligten.
Min allerførste knallert var en NSU Quickly, det var en knallert, der var fremstillet af NSU motorenwerke AG i Tyskland fra 1953 til 1968, der blev solgt mere end en million af dette mærke. Jeg købte min tilbage i 1966. Dengang som nu gik vi op i, hvor hurtig den kunne køre. Så vi, der kunne skille en knallert af, fik hurtigt lært, hvad, der skulle ændres på opsætningen, for at få den til, at køre hurtigere - end de lovbefalede 30 km i timen.
Det første jeg gjorde var at bore plomben ud. Det gav mærkbart mere fart. Noget tid derefter fik jeg hakket stemplet og endelig planet topstykket.
De store ændringer betød samtidig, at jeg måtte udskifte strålespidsen i karburatoren med en stilbar strålespids, hvilket igen bevirkede, at man evig og altid sad og stillede på strålespidsen, for at finde det punkt, hvor motoren gik bedst. Hastigheden lå omkring de 85-90 km når den gik bedst. Vi vidste jo godt. at det var ulovligt, men alle unge knallertkører kunne dengang ikke drømme om, at køre på en lovlig knallert. Politi var der ikke meget i 60’erne og da slet ikke i midt i Vendsyssel. I fritiden fræsede vi rundt i gaderne til stor moro for os selv, og sikkert til gene for byens ældre befolkning.
En sommeraften på vej hjem fra arbejdet, mens jeg sad foroverbøjet, for at stille på strålespidsen - bemærkede jeg en sort “skygge” komme op på siden af mig. Få sekunder senere rakte “skyggen” armen ud og viftede mig indtil siden. Hjertet sprang op i halsen. Satans……..politiet
“Goddag unge mand - du kører da lige lovligt stærkt. “øøh - ja” . Mere fik jeg ikke sagt. Han gik hen til sin motorcykel og kom lidt efter tilbage med noget værktøj. “Har du pillet ved den”? “Lidt” svarede jeg, knap hørligt.
En halvtime senere, havde han skilt motoren af, og stod nu med cylinderen. “Er det dig, der har udboret den”? Jeg nikkede, mens han forklarede, at det hul i plomben, jeg havde lavet, var for stort og et lidt mindre, havde givet mere effekt.
Efter jeg havde opgivet navn og adresse, tog han cylinderen med i tasken. Udtrykket Forsat God Dag - fandtes ikke dengang. Da jeg 10 km senere slæbende på knallerten endelig var hjemme, var humøret ikke særlig højt - og det var bestemt ikke en god afslutning på dagen.
Et par uger efter kom der et brev fra rigspolitiet - man havde besluttet, at sagen skulle have et retslig efterspil. Så jeg måtte trappe op i Retsalen i Brønderslev, sammen med min mor, da jeg ikke var fyldt 18 år og derfor ikke personlig myndig.
Jeg husker endnu, hvordan daværende Dommer Cardell - udspurgte mig om, hvorfor jeg kørte på en ulovlig knallert. Jeg svarede noget med, at det var også forkert. Hertil svarede dommeren, at jeg var ærlig, men han var nødt til , at idømme mig en bøde på 500 kr. -( hvilket var dyrt set i forhold til, at jeg, som første års lærling kun fik 23 kr. om ugen) Seancen sluttede med at den unge mand lovede, at han aldrig ville køre ulovligt mere. Sådan stod det, at læse i avisen - dagen efter.
Del 2,
Nu skulle man jo tro, at den unge mand, havde lært af historien, og at ulovligheder ikke betaler sig.
Nogle uger senere, havde jeg fået fat i en anden cylinder til Quicklyen. En såkaldt tysker cylinder - udboret helt perfekt. Midt i sommerferien, var jeg færdig med, at montere de nye dele og nu var der kun tilbage, at få prøvekørt den, som sagt så gjort. Dog manglede der udstødning og flere andre ting, som skærme o.a.
Vel ude på ringvejen blev der lukket op for gashåndtaget. Farten blev øget imod mig kom en sort bil, hvori der sad to mænd. Jeg fortsatte og kiggede samtidig bagud og kunne se, at de vendte bilen og kørte tilbage mod mig. Jeg vendte rundt og kørte tilbage, da de var lige ud for mig, råbte ham der kørte, at det var politiet, at jeg skulle stoppe.
Jeg blev grebet af panik - politiet ikke nu igen. Jeg gassede op og drejede ned af borgergade . Tog første vej til højre og smed knallerten bag nogle buske, Jeg kiggede omkring og løb hurtigt ned i kælderskakten og gemte mig bag skraldespanden. Jeg lyttede anspændt.
”Du kan godt komme frem - vi har set dig “ lød en hvas stemme. Jeg turde ikke blive, så jeg kom frem fra mit skjul. “ Bor du her? “ spurgte den ene betjent. Jeg svarede ja. “Ok lad os snakke med dine forældre” Jeg stod og kiggede over mod huset, hvor jeg boede, samtidig med, at jeg fik fremstammet, at jeg boede derovre.
“Hvad fanden står du og lyver - nu trækker du det lig af en knallert foran os og du skal ikke prøve på noget smart, så tager vi dig med.”
Jeg husker ikke den korte tur hjem, men da vi kom hjem fortalte de to betjente, hvad jeg havde foretaget mig.
Min mor var rystet over min handlemåde og samtidig fortalte hun, at jeg lige var blevet taget i, at køre på en ulovlig knallert . Betjentene stirrede hovedrystende på mig - I det samme brød min storebror ind - han arbejde hos en cykelsmed. Nu skal jeg tage den knallert og skærebrænde den - lovede han.
De to betjente kiggede på mig - du er heldig med, at du en storebror - ellers havde det vanket både bøde og fængsel.
i dag, når jeg ser tilbage på hele historien, så tror jeg ikke, at de to mænd var færdselsbetjente, men nok snarere kriminalbetjente, der ville give en ung hvalp en forskrækkelse.
Nej Quicklyen blev ikke skærebrændt - tværtimod hjalp min storebror mig med at lave den færdig.
KTM FOXI 1984


Jeg var så heldig, at jeg fandt to næsten ens KTM’er. begge blev købt billigt, som ladefund. KTM er produceret i Østrig omkring 1984. Motoren er en Sachs 505, den er produceret i Tyskland.
Umiddelbart så de rimelig ud, men ikke meget af det mekaniske virkede på den ene, samt at motoren var slidt på anden. Her måtte jeg skifte cylinder og stempel da de var ridsede, hvilket bevirkede, at der næsten ingen kompression var. Kromtapslejerne og simmeringene måtte tillige skiftes, samt nye koblingsplader. En lidt dyr omgang.
På den anden var motoren i udmærket. stand, men her var tændingen næsten ikke til stede. her måtte jeg skifte platiner og andre småting. Da det mere mekaniske var på plads - kunne jeg koncentrere mig om stellene. Mange dage og timer senere. blev de gjort klar til maling. Hjulene på den ene var et kapitel for sig, her var egerne, så rustne og tyndslidte, at de var farlige, at køre med. Jeg havde aldrig prøvet, at strikke et hjul, som det hedder, når egerne skiftes komplet, men efter flere forsøg, fandt jeg ud af, hvordan. Endelig var begge KTM’er færdige og klar til at blive afprøvet. Efter en hel del indstillinger og justeringer kunne jeg afsluttet begge projekter med positivt resultat.

Den forreste er solgt.
Velo Solex 2200 model 1962 (solgt)


Velo Solex, er en motoriseret cykel med hjælpemotor, den blev produceret i Frankrig under 2. verdenskrig. Denne model 2200, er årgang 1961 Jeg fandt den på nettet. Som det ses på billedet, var den i særdeles ringe stand, den blev skilt af i atomer - heldigvis var der ikke behov for reservedele. Som det fremgår af billede 2, så kom den til, at se helt hæderlig ud.
Ciao
Den første Piaggio knallert kom til Danmark i 1968. Ciao hed den. Siden kom modellerne Si og Bravo. Begge modeller er bygget som Ciao modellen, men hvor Ciao er uden affjedring i bag, er Si og bravo med bagsvinger og to støddæmper i bag.
Især Vespa Ciao modellen er der solgt mange af i Danmark, og den er kommet i et væld af udgaver i gemmen årene.
Alle Piaggio Vespa Ciao, Si og Bravo knallerter har et originalt italiensk (IGM) stelnemmer. Men dette nummer brugs kun på danske Vespa knallerter fra 2000 og til 2006.


Solgt
Diesella 316


Diesella 316 fra 1954
1943 startede Eli Andersen Diesella i Kolding, der først producerede små hjælpemotorer, der havde rulletræk direkte på baghjulet af en cykel (en såkaldt røvskubber ) De var beregnet til at montere på cykler.
I årene efter 2. verdenskrig oplevede Diesella en kraftig vækst, og i 1952 sendte Diesella den såkaldte autocykel eller knallert på markedet. Knallerten blev en stor succes, og på et tidspunkt solgte Diesella ca. 200 knallerter om dagen, eller ca. 40.000 om året og endte med at blive Danmarks største knallertfabrik.[
Diesellas produktion af knallerter ebbede ud i midten af 1960 da konkurrencen fra udenlandske knallerter blev større, og i 1967 rullede den sidste knallert ud fra fabrikken i Kolding.
Den ovenstående fandt jeg på nettet. Den kunne starte og køre. Men den var langtfra nogen speedway-cykel. Som det ses bar den tydelig præg af slidtage. Motoren havde næsten ingen trækkraft, og jeg måtte træde i pedalerne, blot der kom en lille stigning, så den blev skilt af, og her viste den tydelig tegn på slidtage. I første omgang lavede jeg nogle nye pakninger, hvilket gjorde at den blev betydelig nemmere at starte. Men det ændrede ikke meget på trækkraften Jeg havde et sæt stempelringe der passede, derudover blev den tunet - dvs. topstykket blev planet og stemplet blev hakket - det gav en mærkbart effekt - nu kunne den køre omkring de 30 km. At køre på de gamle veteraner kræver lidt tilpasning. Man sætter sig ikke bare op og giver gas. Slyngkoblingen skal aktiveres, det sker ved, at man træder pedalerne rundt, samtidig med at man giver gas. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på steder, hvor hastigheden skal sænkes, at man tilpasser gassen, så man undgår, at starte med, at træde den op i fart.
Da jeg havde fået afmonteret alle delene på stellet, opdagede jeg, at kronrøret var knækket. Det så ud til, at nogen havde været i gang med at bore i kronrøret. Jeg kunne ikke finde en original forgaffel, så jeg måtte i gang med svejsningen. Det lykkedes at svejse røret sammen, således at det bevarede sin funktionalitet.

Diesellaen ligger adskilt og klar til slibningen. Denne proces er triviel, det skyldes at man ikke kan gå på kompromis med slibningen - gør man det ses resultatet når man påbegynder lakeringen.
Som det ses er farverne på Diesellaen på ingen måde originale - men det var helt bevidst, jeg ville male den i nogle helt andre farver, for at give den et mere moderne og anderledes look.



Opret din egen hjemmeside med Webador